Akupunktur for bedre søvn - naturligt
Søvnproblemer viser sig ved besvær med at falde i søvn, hyppige opvågninger eller tidlig morgenopvågning uden mulighed for at falde i søvn igen. Fælles for mange søvnproblemer er, at de skaber en ond cirkel: dårlig søvn øger stresspåvirkning og uro, som igen gør det sværere at sove.
Hos kvinder er søvnproblemer særligt udbredte i overgangsalderen, hvor hormonelle forandringer kan forstyrre den naturlige søvnrytme markant.
Konsekvenserne af dårlig søvn rækker langt ud over træthed. Koncentrationsbesvær, nedsat immunforsvar, humørsvingninger og på sigt øget risiko for en række kroniske lidelser kan alle hænge sammen med vedvarende søvnmangel.
Akupunktur kan understøtte produktionen af neurotransmittere som serotonin og endorfiner, som er vigtige for at genoprette en naturlig søvnrytme. Endorfiner bidrager til at lette fysisk og psykisk uro, hvilket ofte hænger sammen med søvnforstyrrelser. Behandlingen kan samtidig have en positiv effekt på stress niveau og følelsesmæssigt velbefindende.
Sovemedicin kan være en fin løsning på kort sigt, men medicinen er ikke egnet til længerevarende brug – virkningen af samme dosis aftager hurtigt, mens bivirkningerne forbliver.